JonasR.jpg

Jonas Rindom - arbejder hos KP Komponenter

Jonas Rindom Industriteknikerlærling KP Komponenter

  • Navn: Jonas Rindom
  • Alder: 27 år
  • Industriteknikerlærling hos: KP Komponenter
  • Lidt om mig selv

Jeg er bor i Holstebro sammen med min kæreste. Jeg er født og opvokset i det vestjyske, men har i en årrække i de tidlige 20`er boet i Aalborg. I min fritid spiller jeg fodbold hvor jeg nyder fællesskabet, konkurrencen og det at være fysisk aktiv. Derudover dyrker jeg min nørdede side, sammen med en lille gruppe, ved Industrielt Teknologi Center i Lem. Her går tiden med at konstruere og fremstille, blandt andet i dertilhørende 3d printere, for derefter at sætte delene i bevægelse.

Min uddannelsesmæssige baggrund

  • 8-9 klasse på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole
  • 10 klasse på Holstebro Sportscollege
  • HF på Holstebro Gymnasium

Ikke færdiggjort:

  • (Serviceøkonomi på UCN – 2 semestre)
  • (International virksomhedskommunikation på AAU – 3 semestre)

Om virksomheden jeg arbejder i

KP er en underleverandør virksomhed. Vi levere hovedsagelig til hydraulik- og energiindustrien, hvor vi har nogle store kunder der forlanger et godt produkt til hurtig levering. For at være konkurrencedygtig på markedet er de fleste serieproduktioner automatiseret, og består typisk af flere bearbejdningscentre med tilhørende robot. For at dette kan lykkes er det nødvendigt med projektspecificerede fixture med automatisk kontrol. Hos KP laver vi selv vores fixture i værktøjsafdelingen. Det er her jeg er i øjeblikket, men jeg har tidligere været ude i produktionen.

Sådan har mit forløb været

Jeg er lærling og har lige afsluttet min H2. Lærepladsen kom lidt pludselig. Efter at have droppet ud af to forskellige universitetsuddannelser, var det svært at finde et ståsted. Min storebror har været hos KP i mange år og foreslog at jeg kunne søge derud for at tjene lidt penge. Efter noget tid med mange overvejelser om hvad fremtiden skulle bringe, blev jeg mere og mere bidt af alt det tekniske som faget byder sig, hvilket var i en helt anden boldgade end jeg har været vant til. Så jeg hørte til mulighederne for en læreplads og det tog ikke mange sekunder om at få mig skrevet op til en læreplads.

Hverdagen i virksomheden

På skolen laver vi mange spændende og sjove ting som vi må tage med hjem. Jeg har fx et bordskruestik, et rodehoved, samlerebus og mange andre ting fra skolen. På virksomheden er jeg i øjeblikket i gang med at lave nogle cylinderhuse der skal bruges på et hydraulisk fixtur ude i vores produktion, men mine arbejdsopgaver variere meget afhængig af hvad der er behov for. Bl.a. havde jeg her i morges nogle kæber til et fixtur til en af vores jetceller, hvor der skulle fræses plads til at monterer nogle ekstra bøffer til fastholdelse af emner.

Hvorfor jeg har valgt uddannelsen til Industritekniker

Mit valg for at blive industritekniker faldt på de tekniske udfordringer det bringer. Desuden er fremtidsmulighederne store indenfor branchen samtidig med at der sker en konstant udvikling i teknologien, som vi også er en del af at udvikle på.

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

Det bedste ved uddannelsen er at det aldrig står stille. Der er konstant forandring, masser udfordringer og kreativitet.

Fremtidsplaner

Umiddelbart vil jeg efter endt svendeprøve gerne dygtiggøre mig som industritekniker. Blive i arbejdet nogle år før jeg eventuel læser videre. Her har jeg udset mig automationsteknolog uddannelsen som mit primære mål. 

Hvorfor har du valgt at blive ambassadør for Industritekniker.nu?

Jeg vil meget gerne komme ud og fortælle min historie da jeg ved hvor svært det kan være som ung at finde rundt i hvad fremtiden skal bringe. Jeg har selv taget nogle valg i tiden som jeg føler har været under pres af vores fremdriftsreform. Jeg har aldrig fortrudt mine valg, men jeg ville ønske at jeg kunne have snakket med nogle om hvad forskellen på en erhvervsuddannelse og en gymnasial eller universitetsuddannelse er. Derudover vil jeg gerne nå ud til dem der har taget en gymnasial uddannelse, men mangler inspiration til hvad den ellers kan bruges til.

Fritidsinteresser

Fodbold og teknologi.

Hvorfor vente?
Søg om optagelse nu!

Vi er også sociale!

Følg industritekniker.nu og få løbende information og opdateringer om events, nye praktikpladser og meget mere.

Følg os på LinkedIn

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY