RobertS.jpg

Robert Nielsen - arbejder hos Lund Maskinfabrik

RobertS.jpg

Robert Nielsen Industritekniker hos Lund Maskinfabrik

    •    Navn: Robert Nielsen
    •    Alder: 21 år
    •    Industritekniker hos: Lund Maskinfabrik

Lidt om mig selv

Jeg er 21 år og blev uddannet som industritekniker i sommeren 2019. Jeg er bosat i Horsens med mine forældre og søster. 

Om virksomheden jeg blev udlært

Jeg blev udlært hos VOLA A/S i Horsens. VOLA a/s er en fabrik, hvor der skete en masse. Fabrikken befinder sig i Horsens og beskæftiger sig med produktion af div. luksuriøse vandhaner, armaturer osv. 
Da jeg blev færdiguddannet blev jeg tilbudt et job som industritekniker hos Lund Maskinfabrik.

Sådan har mit forløb været

Jeg blev anbefalet VOLA a/s af faglærer, Allan Jensen - Teknisk Skole Horsens. Derefter ringede jeg til min lærlingeansvarlige Peter, og aftalte en praktikperiode, hvor jeg kunne ses an.

Hverdagen i virksomheden VOLA A/S

Til daglig oplevede jeg en bred vifte af opgaver. Det kunne være alt fra vedligehold, produktionsarbejde, manuel eller CNC- drejning og fræsning og meget mere. Især oplevede jeg ofte, at VOLA  er fremme i skoene, når det kommer til selv at lave reservedele til de mange forskellige maskiner i maskinparken. 

Hvorfor jeg har valgt uddannelsen til Industritekniker

Det lå lidt til højrebenet for mig at være industritekniker. Min far er værktøjsmager og min farfar var smed. Jeg gav det et skud og endte med at elske uddannelsen. Det er min opfattelse, at det er en af de mest tekniske uddannelse, der findes... dette sætter derfor også krav til lærlinge om at holde sig skarpe og være åbne for fagets rivende udvikling. Man skal hele tiden være på dupperne og være åben for fremtiden - for selvom dette fag til tider virker gemt væk og hemmeligt for de fleste - så sker der hele tiden noget i industrien!

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

Selvfølgelig er lønnen og efterspørgslen på industriteknikere et kæmpe plus, når man engang står med sit svendebrev i hånden...

Men dette er ikke hovedargumentet for, at denne uddannelse er den bedste herhjemme. Hovedargumentet ligger i, at dagligdagen aldrig bliver monotom og forudsigelig - diversiteten i opgaverne er enorm, og har man blod på tanden, findes der altid en sværere opgave! 

Fremtidsplaner

Jeg kunne godt tænke mig at bruge min uddannelse som fundament for en eller anden form for efteruddannelse. Jeg viger mellem maskinmesteruddannelsen eller virksomhedsøkonomi på aftenskole.

Hvorfor har du valgt at blive ambassadør for Industritekniker.nu?

Det kan mærkes på industrien, at folk som os mangles overalt! Det syntes jeg, at vi i teamet skal gøre opmærksom på! Vi SKAL bringe prestigen tilbage i en erhvervsuddannelse!

Fritidsinteresser

Jeg går på jagt/skydebanen, når tiden er til det. Ellers slår jeg tiden ihjel med vennerne, enten i kolonihaven eller på en bytur i weekenderne. Jeg har et arbejde i familiefirmaet ved siden af, hvor jeg “passer” andre CNC-maskiner.



Tilbage til oversigten

Vi er også sociale!

Følg industritekniker.nu og få løbende information og opdateringer om events, nye praktikpladser og meget mere.

Følg os på LinkedIn